Derma - til forsiden

Find os på Facebook! Betalingskort

Derma - Konceptet

Huden er kroppens største organ, som vi ånder og sveder igennem. Vi optager også det, huden kommer i kontakt med såsom tøj, cremer og parfume. Derfor er det vigtigt at pleje sin hud med naturlige og rene produkter, og at de cremer, vi vælger at smøre os ind i, er nærende og beskyttende. Derma hudpleje produkter
Derma-serien bygger på en filosofi om, at alle ingredienser skal have en funktion, at der altså ikke skal være overflødige indholdsstoffer, og at produkterne skal være en fornøjelse at bruge. Samtlige produkter er udviklet og produceret på baggrund af den ekspertise, DermaPharm har opbygget gennem mange år som leverandør til hospitals- og sundhedssektoren. Med respekt for kvalitet, sundhed, naturen og miljøet kombineret med nye ideer og viden.

Alle produkter i Derma-serien bærer både det officielle nordiske miljømærke Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks mærke. Mindre skal du ikke byde din hud.

Derma-serien består af seks kategorier: Blå til hele familien, Woman, Man, Baby, Sun og Hand. Uanset kategori har alle produkterne én ting til fælles. De indeholder ingen farvestoffer, ingen parfume og ingen parabener. Fordi vi ved, hvad huden har bedst af.
 
Det betyder dog ikke, at Derma er mindre effektiv. Kunsten består i at udvikle en hudpleje, der ikke indeholder mistænkelige ingredienser, men som stadigvæk virker.
 

Showoff Media